Nyt 2014

28. December 2014


I dag er det Dantes fødselsdag! HURRA HURRA HURRAAAAAA!

Vores store gode rare dreng fylder 5 år i dag. Det er helt vildt som tiden bare går stærkt.


















Han synes vist at det var for meget med fødselsdagssang kl 7 om morgenen :-)


















Vi gik en smuk tur i det skønne vejr
















Efterfulgt af boller og varm kakao til de tobenede, og hundelagkage til de firebenede :-)

20. December 2014


Kennel Lillemus ønsker alle en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebrinende nytår!

22. Oktober 2014


Iluna har været med på udstilling i Dortmund i weekenden. Der var stor konkurrence, da man om fredagen kunne blive Herbst Sieger 2014 og om søndagen kunne man blive Bundes Sieger 2014. Det havde vi nu ingen ambitioner om :-) Vi hygger os bare sådan når vi er afsted.

Men Iluna gjorde det bestemt fint og fik Vorzüglich begge dage og var med indtil nr. 5-6 stykker.

Jeg forbløffes jævnligt over hvor nem og godt tilpas hun altid er. Hun hviler sådan i sig selv og lader sig ikke stresse eller påvirke.
















Vi var kun lige landet på hotelværelset, så havde hun indtaget sengen :-)














Da vi ankom til udstillingen flyttede Iluna ind på Gomez's tæppe. Og hun lod ikke meget plads tilbage til den unge fyr :-)

17. September 2014


Iluna bliver 4 år i dag! Tænk engang at hu har været sådan en lækker lille bamse!



















Lækker er hun jo stadig, men slet ikke så lille ;-)

31. August 2014


Maggie og Penny fylder to år i dag!


Det er helt vildt som tiden er gået stærkt. Jeg husker tydeligt, da Maggie som første hvalp og Penny som nummer to, landede i mine hænder. Det er så stort at have været med helt fra starten.


Og at vide at deres 7 andre søskende har de mest fantastiske familier, gør bare eventyret endnu bedre. Hver og en er de højt elsket, for dem de er., og alle lever indholdsrige liv. Det er så fantastisk!


16. juni 2014


Weekenden har stået på den årlige klubudstilling i Dansk Berner Sennen Klub. Alle tre tøser var meldt til udstilling begge dage og Maggie og Penny var meldt i Rally begynder om søndagen.


Samtidig var det Aktivitetsudvalgets debut, så det var spændende om det hele kom til at køre som det skulle - men det gjorde det heldigvis :-)


Mette skulle ha sin debut i udstillingsringen med Maggie, og det kunne ikke have gået bedre! Begge dage fik Maggie Excellent og 3. vinder med CK



Jeg havde fornøjelsen af Penny i ringen og begge dage fik hun Excellent og 2. vinder med CK.




De to tøser er bare nogle stjerner - jeg er så stolt af dem. De er fulde af drive og energi. Og så er de så søde og gode at det er lige til at blive rørt over.


Iluna var med i Åbenklasse begge dage - totalt pelsløs :-)

Dommeren om lørdagen var helt vild med hende, så min søde glade Lillemus endte sørme som Bedste tæve med cert :-) Det var ret vildt! Det gjorde det hele endnu skønnere at der var så mange søde mennesker at dele glæden med.





Søndag var hun lige så frisk og dygtig og her blev det til Excellent og 2. vinder med CK og hun blev sendt ud som 5. bedste tæve, så jeg var igen så stolt jeg kunne revne.


Det er så vidunderligt at Lillemus virkelig har fiundet glæden ved udstilling igen.


Lady Xiera's Mister Maverick var også med og om lørdagen blev det til Very Good i Mellemklassen og søndag til en flot 3. vinder med Excellent.


Lady Xiera's Montoya vandt om lørdagen Mellemklassen med CK og blev 4. Bedste tæve! Søndag fik hun en Very Good.


Tusind tak til alle Berner venner og familie for en skøn weekend ;-)




9. juni 2014


Det har været meget varmt i dag. Heldigvis havde mormor en stor balje stående som de kunne plaske

lidt rundt i. Det var ikke nok for Dante, han måtte op og sidde :-)


8. juni 2014


I dag kørte vi til Frederiks for at besøge Maggie og Pennys søster Trunte og hendes mor og far :-)

Alle hundene var inviteret med, og man skulle tro de ofte havde været der. Der var ingen stress eller ballade.

De faldt helt naturligt i hak med Trunte og hun delte sine legesager og viste gæsterne de gode skyggepletter.

Vi fik serveret en formidabel frokost og is med jordbær til dessert! Simpelthen så fornemt, og så hyggede vi

os jo så dejligt i det gode selskab ;-) Vi siger tusind tak til Lis og Stig for en rigtig hyggelig dag!


7. juni 2014


Når nu man er i løbetid, så skal man ha snor på. Hele tiden! Men derfor nyder vi nu alle sammen de

stille aftenture i den smukke natur.


5. juni 2014


Begge ''de små'' er nu gået i løbetid. Penny først og Maggie tre dage efter. Vi venter, en kende utålmodigt,

på at Iluna får sig simret færdig til at gå i løbetid :-)


Iluna føler sig ikke presset


Ventetiden fordriver vi ved at gå til Kørekort til hund-træning med Dante, ringtræning med Iluna og Maggie og

Rally træning med Maggie og Penny :-)

Det er også blevet så varmt i vejret at vi er begyndt at waterwalke i Kvie sø, men de to unge damer må

nu pænt blive hjemme, da de er i løbtid.



31. Maj 2014


I dag var der udstilling i Neumünster, Tyskland. Penny var meldt til i mellemklassen, så det var ret tidligt

op og afsted. Dante og Iluna blev afleveret ude hos Mormor og Morfar, hvor de rigtig skulle forkælses hele

dagen. Maggie skulle hjem til Mette, så de rigtig kunne få hygget og få trænet lidt ringtræning. Så vi kunne

tage afstedmed god samvittighed.


Jeg havde naturligvis fået smidt brevet med indgangsbilletten væk, så Tommy havde været

så sød at ringe til Tyskland og få arrangeret at jeg kunne få et nyt brev udleveret så vi kunne komme ind :-)


Udstillingen skulle foregå på en asfalt parkeringsplads, så telte kunne man ikke sætte op langs ringen, så

i stedet stod der en række stålbure klar ved hver ring. Det var egentligt ret nemt. Vi lagde tæpper over buret

så Penny kunne ligge i skygge. Der var en del andre danskere afsted, så det var faktisk lige så hyggeligt

som at være på udstilling herhjemme :-)


Penny blev nr to i mellemklassen og fik en fin lille pokal. Hun var ret træt, men gjorde det super flot i

ringen. Jeg kunne dog mærke på hende, at hun var lidt påvirket af hormoner.


I Tyskland afleverer man sin stamtavle til ringpersonalet inden bedømmelserne starter, så der var masser af

tid bagefter, til at gå rundt og kigge boder. Så vi fandt da naturligvis lidt vi havde brug for :-)


Asfalt over det hele

Hun er go til at slappe af

De sjove bure der var stillet op. Prinsessen lå ikke meget i sit :-)

Et lille hvil efter veludført dåd i ringen :-) Den tyske dommer ville ikke have at man stillede sin hund op.


29. Maj 2014


I anledning af at det var Kristi Himmelfartsdag havde DKK Esbjerg arrangeret officielle Rally og

Lydighedsprøver. Det er vores træningsplads, så jeg havde meldt de to unge damer til Rally i

Begynderklassen. Vi har ikke været til konkurrence siden de nye øvelser trådte i kraft, for

vi er ikke helt så gode til at snurre rundt eller til at bakke :-) men nu skulle det være!

Både bakke og snurre rundt var at finde på begynder banen, så jeg havde kun forventning om

at vi skulle have det sjovt og det gjorde ikke noget hvis vi fik to gange IB med hjem :-)

Maggie var første hund på banen, og den af de to M&M's der bedst kan de nye øvelser. Men Maggie

er snu! Selvom vi kun har været til to rally prøver, så lurer den unge dame lyn hurtigt at man ikke får

godbidder, og så gider hun da nødvenigvis ikke lave noget :-D hun stjrejkede på et par øvelser og

udtrykte sin utilfredshed med manglende belønninger ved at skælde mig ud og hoppe op. Men hun

havde det godtnok sjovt - og det havde jeg også. Jeg elsker min lille ballademager ;-)

Maggie bestod altså ikke Begynderklassen :-)

Penny skulle på midt i klassen. Hun har været ret meget plaget af hormoner på det sidste, og lige

Kristi Himmelfartsdag var en af de strenge. Hun var betuttet og morsyg. Men vi gik på banen og havde

ikke andre intentioner om at hygge os. Så det gjorde vi :-) Hun var ikke sit sædvanlige sprudlende glade jeg,

men sådan er det med tøserne når de ligger op til løbetid ;-)

Penny bestod lige Begynderklassen med 71 point, og kan nu kalde sig Rally Begynder Mester :-D


Det var en super hyggelig dag på vores skønne træningsplads!



27. Maj 2014


Pia har skrevet og udgivet en en bog der henvender sig til familier med små børn, som skal

have hundehvalp. Bogen er let læselig og møder børnene på en måde som de kan forholde sig til.


Bogen kan varmt anbefales!


18. Maj 2014


I dag drog vi afsted til National udstilling i Hedensted. Igen var det Penny og Iluna der skulle vises

frem. De fik et hurtigt bad lørdag aften, da det jo ikke var mere end en uge siden de fik den helt store

tur. Iluna var endda også i bad fredag, da hun valgte at rulle sig i en rådden fisk da vi var på tur. Hun var

smurt ind i slimet rådden fisk fra snuden og ned ad ryggen. Puha hun lugtede så fælt at jeg kom til at

kaste op over det. Jeg er ellers ikke så sart, normalt ;-)


Vi havde fået bugt med fiskestanken, så afsted til udstilling i dag. Det var varmt i dag og det kunne

mærkes på hundene. Alle sørgede for at deres hunde var i skygge og havde adgang til friskt koldt

vand. Desværre er der en kedelig tendens til at folk lader deres hunde sidde i bilerne! Det er bare ikke i

orden i sådan en hede!!! Arrangørerne skulle gentagne gange bede folk fjerne hunde fra biler.

Vi har dog aldrig oplevet at det har drejet sig om Bernere eller Newfoundlændere.


Vi havde en rigtig dejlig dag, sammen med vores hunde og en masse søde mennesker. Vi fik besøg af

Mette og Cliff, som gerne ville se hvordan sådan en udstilling foregår. Mette var så sød at tage sit kamera

med og hun fik taget nogle rigtig gode billeder fra i dag. Tusind tak for det Mette.


Jeg skulle i ringen med Lady Xiera's Mister Maverick, for første gang. Jeg har altid haft en svagt punkt

for ham, og det har jeg stadig!! Åh hvor er han bare sød og mild! Han var rigtig dygtig i ringen,

selvom han skulle ind sammen med mig, og at det var et år siden han sidst havde været på udstilling.


Maverick fik Excellent i mellemklassen

Penny stillede i mellemklassen og fik Excellent og en placering som nummer 3. Som altid var hun

''selvkørende'' i ringen. Hun er altid så glad og fokuseret og vil gøre alting så godt. Elskede pige.

Iluna stillede i åbenklasse og fik Excellent og en pacering som nummer 3 med CK. Hun var simpelthen

så sød og frisk og glad i dag, trods varmen. Hun er en rigtig lille solstråle :-)


12. Maj 2014


Weekenden har stået på DKK Udstilling i Roskilde. Vi havde Iluna med i Åbenklasse og Penny med i

Mellemklasse. Vi havde lejet et sommerhus en lille halv time fra Roskilde, så vi kørte derover fredag

eftermiddag, så vi ikke skulle så tidligt op om lørdagen. Maggie blev passet hjemme hos nogle venner og

Dante blev passet lidt af Mormor og Morfar og Bernermor og Bernerfar. Det forlyder at de opførte sig

nogenlunde ordentligt :-)


Om lørdagen fik Penny Excellent og blev 1. vinder, Iluna fik Excellent


Om søndagen fik Penny Excellent, blev 1. vinder med CK og blev BIK2, fik sit andet cert og fik reserve

cacib. Iluna fik Excellent og belv 2. vinder med CK. Så det var virkelig en dommer der kunne lide vores

hunde lige så godt som vi selv kan :-)


Iluna var super glad og så sød i ringen begge dage

Penny var, som altid, glad, afslappet og fuldt fokuseret.

Penny og mig i en kærlig omfavnelse, efter hun havde scoret hendes flotte BIK2 placering med cert og reserve cacib :-)


17. April 2014


Vi tog på en dejlig tur i det skønne vejr fra formiddagen.


Hundene legede og pjattede og var helt forårskåde. Det er så dejligt at se deres energi og livsglæde udfolde sig. Jeg bliver helt varm om hjertet når jeg ser dem hygge sig sådan sammen. De leger og pjatter og fjoller. Jeg tager ofte mig selv i at stå med et bredt smil fra øre til øre når jeg ser på deres fjollerier.


Glæden ville ingen ende tage da de fandt et kæmpe  stinkende plørehul


7. April 2014


VORES A-KULD HAR SET DAGENS LYS!!!


To hvalpe er det blevet til. To hanner; And og Allan.


Iluna er falsk drægtig. Aldrig har det været så slemt som denne gang. Så den unge dame har simpelthen valgt at adoptere Allan og en bamse and som sine hvalpe. De bliver holdt godt øje med og pusset og vasket til den store guldmedalje!


Er en eller begge ude af syne går hun og siger: Hmmm hmm hmm... Og så skal hun ligge tæt, meget tæt.


Og ih hvor hun graver huller. Det er så gruset står hende om ørerne. Hver gang hun har været ude søger hun efter passende steder til udgravning af en føde-hule. Jeg kan ikke huske hvornår hun sidst er kommet ind uden jord på snude og poter! Hun har blandt andet gang i en større udgravning under mine forældres campingvogn.



29. Marts 2014


I dag var alle hundene med ude på Allans arbejde. Det synes de var rigtig sjovt.

Der var en masse spændende dufte og en masse sand og grus bunker de kunne lege i

Alt bliver studeret

Maggie og Penny indtog hurtigt hver sin ''bakketop''

De kunne alligevel ikke undvære hinanden

WUHUUUU!!! Det er sjooooovt!

Dante var rundt og se hele pladsen

Lillemus futtede rundt og hyggede sig


28. Marts 2014


Dante er vores trofaste lille hjælper. Han bliver så stolt når han kan bære noget for os.

Hver dag bæres foderspanden ind omme fra hestene

Posen med oksesteg i tern til skattejagt kan han let bære uden at blive fristet

Trække med hesten kan han også. Mors lille hjælper.


Dante er simpelthen så dygtigt. Han vil rigtig gerne arbejde og er bestemt ikke nogen sovepude.

Han har et dejlig sind og stiller man ham en opgave, så  klør han på for at løse den.


19. Marts 2014


Så er første skridt taget imod  at lave vores første kuld hvalpe.

Det ønskede kennelmærke er godkendt og vi kan nu kalde vores kennel:


LILLEMUS


Vi har valgt navnet Lillemus til vores kennel, fordi det er det vi har kaldt Iluna fra hun var helt lille. Hun er vores første tæve og vores lille øjesten. Og i kraft af at vi også har to tæver efter hende er hun stamtæven i vores opdræt, i hvert fald af Bernere. Det og den varme kærlige klang i navnet gjorde at det blev vores kennelnavn.

Vores Lillemus er en vidunderlig lille pige med et dejlig temperament. Hun er rolig, ustresset og har altid været utrolig nem. Man kan have hende med overalt uden det er besværligt.