Hvalpekøb

Vores hvalpe betyder rigtig meget for os, og vi føler et stort ansvar for at den rigtige hvalp ender hos den rigtige familie.

Derfor er det vigtigt for os at vide, hvem den skal bo hos og hvilke forventninger I har.

Når man køber hvalp hos os, har vi følgende forventninger til hvalpekøberne:

 

  • Hunden skal bo inde i huset sammen med familien og må ikke gå i hundegård, stald eller være lænkehund eller bryggershund
  • Hunden skal HD og AD fotograferes når den er mellem 12 og 18 måneder. Og resultaterne skal registreres hos DKK. Ved betaling af hvalpen lægges et "HD depositum", som tilbage betales når officiel HD og AD status er registreret hos DKK
  • Hunde fra vores kennel må ikke bruges til avl udenfor FCI regi
  • Hvis hunden af en eller anden årsag skal skifte hjem, SKAL vi kontaktes først og vi har forkøbsret for et symbolsk beløb
  • Når hunden engang dør, vil vi gerne have besked om alder og årsag.


Man er ikke endeligt lovet en hvalp før man har besøgt os

Hvalpene fra vores kennel er opvokset inde i huset hos os. De bliver født i vores soveværelse og bor der, sammen med deres mor, indtil de er cirka tre uger gamle, hvor efter de så flytter ind i vores stue. I de otte uger de er hos os bliver de socialiseret på andre hunde, katte, dagligdagens lyde og forskellige mennesker. Vi har også et ''legerum'' med forskellige ting der udfordrer hvalpenes sanser og motorik. De vil også være vænnet til halsbånd og sele, have været ude og besøge fremmede steder og have prøvet at køre i bil flere gange.

Når du køber en hvalp hos os, får du selvfølgelig en stamtavle med fra Dansk Kennel Klub og hvalpen registreres i Dansk Hunderegister ved ejerskifte.


Hvalpen er sundhedstjekket, vaccineret første gang og har fået ormekur her.


Du får en stor sæk foder med, af den type som hvalpen er vant til at spise her, en Hvalpemappe med info om forældrene og lidt tips til den første tid med hvalpen, et lille tæppe og noget legetøj, som dufter af mor og søskende og en pose med lidt forskellige godbidder.


Hver uge tages der billeder af alle hvalpene enkeltvis, som ligges ind i vores gruppe på Facebook , som er for vores Hvalpekøbere. Er man ikke på Facebook sendes billederne på mail.


Der gives 3 års garanti på en hvalp her fra, det vil sige skulle hunden mod al forventning dø af sygdom inden den erfyldt 3 år, da har man ret til en erstatnings hvalp fra et nyt kuld. Det er vores måde at signalere at vi tager ansvar og gør vores bedste for at have fokus på sundheden og levealder når vi laver en kombination mellem to hunde,


Der er 24 timers hjælp og rådgivning gennem hele hundens liv - vores hvalpe og hvalpekøbere betyder så meget for os.

Vi står til enhver tid klar til at hjælpe vores hvalpe og vores hvalpekøbere. Vi deler gerne ud af vores viden og erfaring og står klar til at svare på spørgsmål af enhver art. Vi ved ikke alt, men vi har et godt netværk, hvor vi vil kunne søge hjælp og få svar på de fleste ting.

 

En hvalp koster hos os pr. 1/1 2024 16.000 kr

 

Det er vigtigt for os, at vi kan mærke vores hvalpekøberes glæde og engagement i det lille nye familie medlem. Vi forventer ikke at man skal gå helt i hundene, som os, men at man viser interesse for hvordan det går de små uldtotter og at vores entusiasme bliver besvaret. Vi skal kunne mærke at I glæder jer til at få et nyt medlem i familien. AL generel information kommunikeres ud pr. mail og besvares disse ikke to gange i streg, da kan man risikere at miste sin plads på ventelisten. Det kan lidt hårdt, men der bruges utrolige mængder af energi på at besvare henvendelser fra interesserede, så vi forventer at man her også selv giver lidt igen.


 

Vi sælger IKKE hvalpe til stald-, hundegårds- eller lænkehunde!!!


 

Mens hvalpene bor her hos os, samler vi alle hvalpekøberne til en dag med info, hvalpenus, hygge og snak. Det kan være meget rart lige at få hilst på, og se de andre som resten af hvalpene skal bo hos. Vi vil vise hvordan man lettest holder pelsen på hundene og vise hvilke kamme og børster man kan nøjes med. Der vil også blive svaret på spørgsmål, her er det også en fordel at alle hvalpekøbere er samlet, da flere så får gavn af svarene.


 

Når hvalpene er omkring et halvt år gamle, forsøger vi efter bedste evne at samle alle hvalpe og familier til en hyggelig hvalpedag, hvor alle kan få hilst på hinanden igen og hvalpene kan lege og tumle med hinanden. Her vil der igen være oplagt mulighed for at stille spørgsmål både til os, men også til de andre hvalpekøbere. Og så er det rigtig sjovt at se hvordan hvalpene har udviklet sig i forhold til hinanden.


 

Vi gør meget ud af at bevare kontakten til vores hvalpe og deres familier


 

Vi lægger vores energi, hjerte og sjæl i hvalpene, derfor er det vigtigt for os at vi lærer vores hvalpekøbere at kende, inden hvalpene flyver fra reden. Vi vil gerne have de bedste forudsætninger for at matche hvalp og familie med hinanden, så vi ser helst at man kommer og besøger os og hvalpene et par gange inden man skal have den lille bamse med hjem. Det er altså os der fordeler hvalpene når vi kender deres sind og temperament. Man har mulighed for at blive skrevet op til en hvalp, men man er ikke lovet en hvalp før man har været og besøge os.


 

Vi kan ikke spå om fremtiden, men vi prøver at matche hund og hjem